Julenisser
Julenisser er indbegrebet af jul og mangfoldigheden inden for nisser er lige så stor, som den er, når det kommer til mennesker. To nisser er sjældent ens og selv i julekalendere, er der et væld af julenisser. Fra Pyrus til Nissebanden.
Sådan er det naturligvis også, når det kommer til pyntenisser, der kan stå og pryde de danske hjem i december og tiden op til. Her finder du således et væld af julenisser, der kan gøre julen endnu mere hyggelig, end den allerede er i forvejen.
Små og store julenisser
Julenisser fås i mange forskellige størrelser. Fra store nisser, der er næsten lige så høje som familiens yngste børn til små nisser, der kan pynte på hjemmets hylder. Her ser du et bredt udvalg af pyntenisser i alle slags størrelser.
Julenisser fra kendte mærker
De kendte mærker har også lavet flotte julenisser – og foretrækker du pyntenisser der er flot udført og holder sig pæne i årevis er disse et oplagt valg.
Nissernes historie
Allerede i romerriget kendtes der noget, der mindede om nutidens nisser. De havde ikke røde huer og kom ikke blot frem til jul, som naturligvis slet ikke fandtes endnu – men var derimod til stede året rundt som en slags husgud, der passede på hjemmet. Ville man holde sig på god fod med husguden, kunne man stille mad frem til den og dermed undgå at dyrene døde eller at huset gik i brand.
Traditionen med nisser bredte sig efterhånden nordpå og i Skandinavien tog man overtroen til dig. I Danmark gik nissen som regel under navnet lille Niels eller Niels Gårdbo og deraf navnet ”nisse”.
Satte man grød frem til ham og behandlede ham godt, var han glad og passede dermed godt på gårdens beboere. Passede man ikke på ham, kunne han finde på at drille og i værste fald kaste ulykke over hjemmet.
Nogle gange gav man også nissen skylden, hvis der forsvandt ting fra spisekammeret eller gårdene imellem, selvom der måske nok kunne findes en naturlig forklaring på tings forsvinden blandt gårdenes egentlige beboere.
Nutidens julenisser
Med tiden blev husnisserne til julenisser og dermed noget, der udelukkende hørte julen til. Derefter udviklede de kendte julenisser sig – gennem børnelitteraturen - til også at være dem, der hjælper julemanden med at lave gaver.
I mange hjem er det endda julenisserne selv, der lægger gaver i børnenes julesokker i december.
I dag pynter vi også op med julenisser i alle afskygninger: Fra kravlenisser og pyntenisser til nissedukker og nissefigurer.
Kendte julenisser
De første tv-julekalendere – som Vinterbyøster fra 1973 – indholdte ingen nisser. Det skyldtes, at man dengang syntes, at nisser var noget der hørte selve juledagene til og ikke noget, der skulle fylde i hele december.
Det ændrede sig dog i starten af 1980’erne og derfra er det gået stærkt med at tilføje kendte julenisser til listen. Her bliver du præsenteret for de mest kendte af dem.
- Pyrus og Kandis fra Alletiders Jul m.fl.
- Lunte og Gemyse fra Nissebanden
- Hansi, Günther og Fritz fra The Julekalender
- Stella og Nova fra Krummernes Jul
- Nissefar fra Jul i Gammelby
- Fimpe fra Jul på Slottet
- Tinka fra Tinkas Juleeventyr
Du kan se mange af de gamle julekalendere fra DR gratis på dr.dk/bonanza.