Hæklet julepynt

Hæklet julepynt

Rejs tilbage i tiden, og find julepynten frem fra dengang, dine bedsteforældre var børn. De fleste af os forbinder måske hæklet julepynt og hæklede julenisser med vores bedsteforældre, men hæklekunsten er kommet op i tiden endnu en gang – og det med god grund! Find hæklenålen og garnnøglet frem, og fordyb dig i timevis af hyggelige stunder foran pejsen, fjernsynet eller sammen med dine børn og venner.

Flere og flere forelsker sig i de gamle juletraditioner – og dermed også hækleriet! Julenisser, julekugler og servietter. Lad dig ikke skræmme af hækletøjet og de mange teknikker. Læg ud med noget let hæklet julepynt – øver du dig nok, kan du hækle både nisser, lyskugler og ophæng inden juleaften.

Giv dit hæklede, DIY julepynt i gave, eller lad det pynte i stuen og på julebordet. Læs med, hvis du leder efter gode idéer og inspiration til hæklet julepynt i december måned. 

Fordelene ved hæklet julepynt

Er det første gang, du kaster dig ud i at hækle, vil du hurtigt opdage, at der er noget utroligt beroligende og hyggeligt ved at hækle. Når der først er tændt op i brændeovnen, og sneen daler udenfor, sænker julefreden sig, når hækle- og strikketøjet findes frem.

Du kan hækle og strikke stort set alt. Derfor findes der også et hav af gode idéer og inspiration til dit hæklede julepynt på nettet. Er du nybegynder, kan du endda finde videoer på YouTube, der viser og forklarer, hvad der er op og ned på en hæklenål. Frygt ikke – det er slet ikke så svært, som det ser ud!

Sidst, men ikke mindst er der noget utroligt romantisk og nostalgisk ved hæklet DIY julepynt. Den fine julepynt i bomuldsgarn sender tankerne tilbage til hvid jul, røde næser og bedstemors lækre julemad. Meget bedre bliver det ikke! 

Kreative ideer til hæklet julepynt og DIY juletræspynt

“Juletræet med sin pynt venter på, vi får begyndt. Aldrig har det vær’t så grønt, aldrig har det vær’t så kønt” – og med din hjemmelavede juletræspynt er der noget om snakken! For hæklet julepynt emmer af jul, godt håndværk og kærlige stunder med familien. Du kan finde en masse inspiration og gode idéer til hæklet julepynt til juletræet på nettet eller kaste dig ud i en eller flere af vores favoritter: 

Viser 6 ud af 6 resultater

Hæklet julekugle med LED lyskæde

Gør de mørke juleaftener lysere med en flot DIY hæklet julekugle med LED lyskæde! Med en hæklet julekugle hængende fra loftet, vinduet eller liggende i en skål, kan du være sikker på, at stuen fyldes med julestemning og varme.

Find bomuldsgarnet i din yndlingsfarve frem, og følg opskriften. Når din julekugle først er hæklet, dypper du den i en blanding af vand og trælim. Lad hæklestykket tage form efter en oppustet ballon, mens blanding af vand og trælim tørrer. Når blandingen er tør, kan du sprænge ballonen og fjerne den fra indersiden af din lyskugle. Lad lyskuglen lyse stuen op med en LED lyskæde, og nyd af synet af din funklende, DIY hæklede julepynt.

Fint hæklet julehjerte i bomuldsgarn

Julen er hjerternes tid, så hvorfor ikke hækle et lille julehjerte i bomuldsgarn? Det hæklede julehjerte laves på en hæklenål nr. 3 og tilføjes en fin tråd til at hænge i, når først det er hæklet færdigt. Opskriften er let at følge og tager ikke lang tid at komme igennem for en øvet hækler. Hækl flere julehjerter i forskellige farver og lad dem pynte på juletræet og i vinduet. 

Hæklet juletræ af bomuldsgarn og guldgarn

Duften af gran og pyntede juletræer hører uden tvivl julen til. Lad dig inspirere af vores juletraditioner og hækl et flot juletræ i bomuldsgarn og guldgarn.

Det fine juletræ er hæklet i grønt, hvidt og guldfarvet og i fem stykker, men du kan selv vælge andre farver. Hækl de fire grene som anvist i hækleopskriften. Find guldgarnet frem, og hækl den fine julestjerne, inden du samler alle delene med en fin sytråd. Sørg for, at der er en smule plads mellem alle delene – ellers kan de ikke bevæge sig frit fra hinanden, når de først pynter på juletræet.

Har du ikke noget juletræ – eller passer dit hæklede DIY julepynt ikke ind med resten af julepynten, kan du vælge at stable delene ovenpå hinanden. Stil din hæklede julepynt i vindueskarmen eller midt i julelandskabet – så har du julestemning og fantastisk DIY håndværk hele december måned.

Flettede julehjerter i hæklet bomuld

Du kender formentlig teknikken bag det flettede julehjerte. Julepynten findes i et hav af variationer og motiver, men kender du det hæklede julehjerte? Find hækletøjet og pebernødderne frem, og lad dine hæklede julehjerte pynte på juletræets grene juleaften.

Find dine yndlingsfarver i bomuldsgarn og din hæklenål nr. 3,5 frem. Hækl julehjertet i to dele som anvist i hækleopskriften. Når delene er færdige, fletter du dem sammen på traditionel vis. Hækl en lille hank, og sy den fast på dit hæklede julehjerte. 

Kyssende nisser i hæklet bomuldsgarn

Når december først står for døren, kommer julenisserne frem fra deres gemmer. Havenisser, kravlenisser, – og ikke mindst hæklede nisser! Lad kærligheden blomstre – find hækletøjet frem, og giv dig i kast med figurerne til det søde nissepar i hæklet maxibomuld, der kysser.   

Når der skal hækles nissefigurer, gælder det om at holde tungen lige i munden. Figurerne måler godt 24 cm. og er fyldt med bamseuld, så de kan stå selv. Det hæklede nissepar er altså for dem, som allerede kender lidt til hækling.

Nisseparret hækles i to figurer i maxibomuld på en hæklenål nr. 4. Følg omhyggeligt hækleopskriften, og skift mellem dine yndlingsfarver. Det er nemlig dig, der bestemmer, om huen og bukserne skal være røde, grå eller en helt anden farve, når du laver DIY hæklet julepynt! Det er det er så skønt ved hjemmelavet julepynt, det kan blive, lige som du ønsker det.

Når figurerne er hæklet og fyldt med bamseuld, kan de stilles, så de kysser. Lad kærligheden sejre og få lidt romantik ind i stuen – det søde nissepar emmer af god julestemning!

Hæklet juleengel i bomuld og med vinger i tyl

”Evig er englenes sang” lyder det i Glade jul, dejlige jul. Og måske er der noget om snakken? Vi kommer i hvert fald ikke uden om, at engle og englemotiver er populære i juletiden. Hækl en fin juleengel i bomuld og med vinger i tyl – så har du julestemning og julesang hele december måned.

Find din hæklenål nr. 3 og det snehvide bomuldsgarn frem. Hækl overkroppen som anvist i hækleopskriften og fyld derefter kroppen med bamsefyld.

Klip en 30 cm. lang lædersnor, og fold den, så enderne hænger en smule forskudt. Før lædersnoren gennem den store træperle, som udgør englens hoved. Fold armene i guldwire, og rund enderne af med små hjerter. Sno guldwiren omkring lædersnoren, inden du fører lædersnoren gennem kroppen og lader enderne hænge som fine ben. Bind knude på enderne, så det ligner fødder.

Klip et stykke tyl i 9 x 9cm. Rynk det sammen på midten, og sy derefter vingerne fast til englens hæklede krop. Slut af med at lave en glorie i guldwire, som du sætter ned i trækuglen.

Find tuschen frem, og tegn et ansigt på dine fine engel. Dekorér med lidt glimmerlim. Så kan du næsten høre klokkerne, der kimer til juletid!

Find yderligere inspiration her

Søger du mere inspiration og kreative ideer til julepynt du kan hækle, sy eller filte, så kan du finde en lang række ideer lige her.

Du kan også kaste dig over et andet kreativt projekt med julepynt. Tjek vores oversigt med ideer til hjemmelavet julepynt her.

Du kan måske også finde inspiration på vores side med julepynt som kan købes færdigt.