Snekugler
Snekugler er nostalgiske og minder os om barndommens jul. Det lille juleunivers inde i kuplen, som på magisk vis kan få snevejr eller glimmer til at hvirvle rundt, når vi tager vores rystekugle i hånden og vender den rundt: Det vækker den barnlige glæde hos de fleste.
Derfor er snekugler også blandt den mest traditionelle julepynt i de danske hjem. Faktisk har rystekugler og snow globes deres faste plads på børneværelserne året rundt – simpelthen fordi børnene elsker dem.
Mange forskellige slags snekugler
Vi har samlet et stort udvalg af snekugler online, som alle vækker begejstring og juleglæde hos store og små.
Se dem alle her.
Snekugler fra kendte mærker
Når du gerne vil købe snekugler online, kan du både finde store og små, billige og dyre samt snekugler med enten sne eller glimmer.
Du kan også finde snekugler og rystekugler fra kendte mærker i en lidt bedre kvalitet, end du måske er vant til fra supermarkedets hylder. Nogle af de mest købte er:
- Djeco snekugler.Rystekuglerne fra Djeco er meget populære. Her er både figurerne og detaljerne inde i globen kræset særligt for og udtrykkende på figurerne er et, der især tiltaler de mindre børn. Djeco snekugler har også lys, der kan skifte farve – og så er der desuden varianter, der ikke er tilegnet julen alene. Djeco snekugler bruges derfor også som natlamper hele året rundt på mange børneværelser.
- Kids by Friis snekugler.En snow globe fra Kids by Friis er også et godt valg. By Friis snekugler tager udgangspunkt i de velkendte H.C. Andersen eventyr og kan således også bruges hele året rundt. Derudover er der også her tale om snekugler med musik, så magien bliver endnu større.
- Hoptimist snekugler. De fleste kender de søde figurer og en Hoptimist snekugle har helt samme moderne stil som de hoppende figurer i øvrigt har.
Snekugler med lys
Vil du gerne have mere end sne i dine rystekugler, kan du også finde snekugler med lys. Det har blandt andre snekuglerne fra Djeco og Kids by Friis – men også snekuglerne fra Sirius.
Nogle snekugler med lys har en automatisk timer, så de selv slukker efter et vist tidsrum. Andre tændes og slukkes manuelt. Fælles for dem alle er, at de bruger batteri og dermed kan placeres præcis dér, hvor de passer ind i dit hjem.
Historien om snekugler
Oprindeligt var de hyggelige snekugler tiltænkt som papirvægte på 1800-tallets skriveborde i de mere velstillede hjem. Her var glaskugler monteret på fod i mange år blevet anvendt til at holde på papiret, når der skulle skrives med blæk.
En dag fandt en fabrikant dog på at indkapsle forskellige figurer i selve glasset og med tiden blev glaskuglens ydre ændret til at være en skal, i stedet for massivt glas. Under glaskuplen kunne der nu placeres alt fra kunstneriske kreationer til velkendte figurer – og endda kopier af seværdigheder som Eiffeltårnet.
Derfra er snekuglerne blevet videreudviklet til dem, vi kender i dag, som indeholder alt fra sne og glimmer til musik og lys.
Gør det selv snekugler
Vil du lave hjemmelavede julegaver – eller blot hygge med familiens børn i december – kan I lave jeres egne rystekugler eller snekugler.
Til en gør det selv snekugle skal I bruge:
- Et rengjort syltetøjsglas med låg
- Vand
- Glycerin
- Figurer der tåler vand - for eksempel af plastik. (Du kan eventuelt selv lave figurer af Fimo-ler).
- Vandafvisende lim
- Glimmer
Sådan gør du:
- Vend låget på syltetøjsglasset med bunden op og lim dine figurer fast med limen. Lad den tørre helt. Tørretiden står på tuben. I nogle tilfælde skal limen tørre et helt døgn.
- Fyld selve glasset op med vand og bland en spiseske glycerin i. Glycerinen gør vandet mere tykt og får glimmeret til at falde smukkere.
- Put glimmer ned i væsken lidt ad gangen, indtil du synes, der er nok.
- Skru låget godt på.
Nu er din gør det selv snekugle færdig og klar til at pynte sammen med den andet julepynt.