Julemandskostume – find det rigtige til dig
Skal du give den som julemand i år? Derhjemme, i daginstitutionen, klubben eller et andet sted, hvor børn og barnlige sjæle er forsamlet til julefest? Så har vi fundet en række populære julemandskostumer rundt om på danske webshops, der kan gøre dig til den gode, gamle julemand på nul-komma-fem! Læs her, hvordan du vælger det rigtige julemandskostume til dig! Se udvalget her.
Hvad er det egentligt, der gør, at du bliver en troværdig julemand? Den julemand vi anser for ”den rigtige” i dag, dukkede op i amerikanske ugeblade i starten af 1900-tallet og blev siden gjort verdenskendt af Coca-Colas reklamekampagner op gennem 1920’erne. Ifølge dem er det disse karakteristika, der kendetegner en rigtig julemand:
- Stor mave og kraftig af bygning
- Stort, kraftigt, hvidt fuldskæg
- Rød trøje og røde bukser
- Hvidt pelsværk langs kanten
Hvad skal du bruge dit julemandskostume til?
Som du måske allerede har opdaget, lever alle de julemandskostumer, vi har her på siden, stort set op til ovenstående karakteristika.
Men før du vælger det første, det bedste julemandskostume, bør du overveje, hvad det helt præcist er, du skal bruge julemandskostumet til? Og under hvilke forhold det kommer til at foregå?
Skal det f.eks. foregå udendørs, er det vigtigt, at der er plads nok i kostumet til, at du kan være varmt klædt på inden under – eller at kostumet er varmt nok i sig selv.
Skal du omvendt bruge julemandskostumet indendørs, bør det naturligvis ikke være så tykt og varmt, at du ender med at kampsvede. Eller falde om med hedeslag.
Børn har ikke samme respekt for julemanden i dag
Skal du være julemand i dit barns daginstitution – eller er du den pædagog, der har vundet tjansen som julemand i år – er det vigtigt, at kostumet kan holde til, at ungerne hiver i det og måske kravler op på dig.
For børn er mere impulsive end voksne, og tager ikke hensyn til, hvorvidt tøjet kan gå i stykker. De vil bare op at sidde på julemanden – eller trækker ham i kåben for at få opmærksomhed.
Af samme grund er det også vigtigt at vælge et kostume med et skæg, der sidder godt fast.
Julemandskostumer i alle prisklasser
For mange vil prisen også være en naturlig – og oftest den vigtigste – parameter, når der skal vælges julemandskostume. For det skal jo kun bruges den ene gang om året. Så det behøver ikke være den vilde luksus og den høje kvalitet.
Men før du vælger med pengepungen, skal du huske på de overvejelser om anvendelsen, vi gennemgik ovenfor. Måske kan det alligevel betale sig at give lidt mere for det, end du havde besluttet dig for.
Andre vigtige rekvisitter som julemand
Som udgangspunkt er det mænd, der er julemand. Men er du ikke mand, skal du gøre noget for at skjule dine kvindelige former. Det gøres nemmest ved at købe en særlig julemandsmave, så din mave bliver mere fremtrædende end dine bryster og hofter.
Tilsvarende er julemandsmaven en vigtig rekvisit, hvis du er af en mere tynd og splejset statur. Her vil den give dig den fylde, du ikke har fra naturens side.
Se udvalget af julemandskostumer her!
Så med en julemandsmave og et af de julemandskostumer, vi præsenterer her på siden, får du det bedste udgangspunkt for at være julemand i år. Tjek mulighederne, og bestil allerede i dag!