Øljulekalender

Vi kender den alle: Stewards øl pakkekalender fra Jul på Vesterbro. De indpakkede ølflasker i brunt papir og den efterfølgende bøvs. Øljulekalenderen behøver dog hverken at være usmagelig eller en sjov spøg. Lav din egen øljulekalender til dig og dine venner eller køb en lækker julekalender fra nettet. Smag på nye kvalitetsøl fra hele verden, og krydr med lidt julebryg. Så er der julestemning for alle pengene!

Er du og dine venner, familie eller kæreste vilde med øl, så skal I have jer en øljulekalender! Lær nye smage og bryghuse fra ind- og udland at kende, og find din favorit-øl blandt de 24 smagsprøver. Vil du overraske en af dem, du holder af, er øljulekalenderen det perfekte alternativ til den klassiske chokoladekalender. Her på siden har vi fundet inspiration og gode idéer, så du kan komme godt fra start i december måned. 

Hvorfor vælge en øljulekalender?

Hvorfor ikke, tænker du måske nok – og med god grund! For øljulekalenderen kan være alt fra en sjov joke mellem venner til en luksuriøs, smagfuld kalender til ham eller hende, der går op i kvalitetsøl.

Vig fra traditionerne, og kast dig ud i spændende smagsoplevelse med en julekalender ud over det sædvanlige. For selvom du aldrig bliver for gammel til lækre chokoladejulekalendere, så kan øljulekalenderen noget andet. Gå på opdagelse i de danske bryghuse, og lær mere om de forskellige humlesorter – lad de perlende bobler fra øllen sætte prikken over i’et på din december måned.

Når det så er sagt, kommer vi ikke udenom, at øljulekalenderen kan være en sjov, billig joke mellem dig og dine ølglade venner. Køb en kasse, og pak de billige øl ind i avispapir, inden du hænger julekalenderen op hos din ven eller kæreste. Giv din ven et godt grin og et par billige øl til næste julefrokost – han eller hun vil helt sikkert finde idéen morsom. 

Den smagfulde julekalender for den ølinteresserede

Selvom øl hurtigt drikkes i flæng til julefrokosterne blandt venner og familie, findes der ikke noget bedre til ganen end en kvalitetsøl. Har du mod på at udfordre dine og dine venners smagsløg, vil I helt sikkert elske at åbne lågerne på jeres øljulekalender.

Kald det for den perfekte julekalender til far: Merry Chrismas julekalender. De 25 specialøl er nøje udvalgt og kommer fra bryggerier fra ind- og udland. Glæd dig til den 25., hvor du overraskes med en sidste øl, inden julen er omme. Smag løs, og læs mere om øllene i den vedlagte folder. Så er det endelig jul!

Foretrækker du at holde dig inden for de danske farvande, kan du hoppe med hovedet først i en skøn øljulekalender med juleøl fra seks forskellige danske bryggerier. Lær de danske bryggerier bedre at kende, og bestemt dig for hvilken øl, der skal kåres til dette års danske julebryg. 

Den sjove pakkekalender med øl og udstyr

Er du ude på at sprede god julestemning, sjov og ballade, så er øljule- og pakkekalenderen den perfekte løsning! Lav en pakkekalender fyldt med øl og udstyr til en, der har godt humør, mod på livet og smag for øl. Find markedets bedste, billigste og mærkeligste juleøl og mix dem med sjovt øludstyr.

Overrask blandt andet din far, kæreste eller ven med en Brewbarrel Bryg Dit Eget Julebryg, en oppustelig øltønde og en Beer Tracker øloplukker, som holder styr på hvor mange øl, der er blevet åbnet i løbet af aftenen. Så har du verdens bedste ølpakkekalender til ham eller hende, som er vild med øl og sjove jokes!

Find flere sjove ølgaver lige her.

Varm op til julegaven med en øljulekalender

Er du velkoordineret og har du ekstra overskud på kontoen, kan du kombinere din hjemmelavede øljulekalender med en ølsmagning på en af de bryghuse, der har brygget de velsmagende juleøl. Giv ølsmagningen i julegave eller kombiner den med en pakke- eller adventskalender, hvor du forkæler din far, bror eller kæreste lidt ekstra.

Find de bedste specialøl fra området, og inviter på en hyggelig stund og ølsmagning hos blandt andre Aarhus Bryghus eller CRAFTED BY i København. Gør noget særligt ud ad julen, og lær mere om jeres fælles passion for øl – så er der julestemning og godt humør for alle pengene!