Ting du IKKE må glemme til jul
Julen er hjerternes fest og en højtid, som de fleste af os elsker. Det øgede nærvær, den gode mad og ikke mindst, alle de gode gaver. Mange af os har været vant til at komme hjem til jul, og fejrer den sammen med vores forældre, søskende og bedsteforældre, men der kommer et tidspunkt i livet, hvor man er blevet voksen, og det nu er tid til at man selv skal stå for herlighederne, men hvad skal man huske på?
Dekorationer
En af de ting der er med til at gøre julen til sådan en speciel tid, er alle de mange juledekorationer man ser i butikkerne og i bybilledet generelt. Det samme gør sig gældende ude i stuerne, hvor mange allerede begynder at pynte op i november. Julepynt kan dog være dyrt, hvis man vil have noget der virkelig stråler af jul, men hvis man vil spare penge, kan man selv lave sin julepynt. Det også muligt at finde billigt julepynt.
Maden
Maden er endnu en essentiel del af en god juleaften. Det er forskelligt fra familie til familie hvad man serverer, men hvis der er styr på kartoflerne, sovsen, flæske- og andestegen, samt de franske kartofler, så er man ikke helt galt på den. Om man er til risengrød eller risalamande er også forskelligt, det vigtigste er dog at en af disse desserter også er på menuen. Huske også en god vin og sodavand eller saft til børnene.
Gaverne
Vi ved godt at gaverne ikke er det vigtigste ved julen, men det er ikke sikkert at børnene er enige. Selvom julen handler om fællesskab og hygge, så er det vigtig at huske gaverne, især til børnene, de voksne skal nok klare sig. Hvis man har mod på det, så er det i mange familier blevet populært at fokusere på børnenes gaver, når der skal bruges penge, og finde på alternative gaver til de voksne. En ting som mange synes er skægt, er at sætte et budget på 100 kr. og aftale at man kun må købe gaverne i genbrugsbutikker. På den måde bliver det lidt sjovere og samtidig støtter man en god sag, hvilket må sige at være i julens ånd.
Vi håber at denne artikel har været med til at kaste lidt lys over det vigtigste ting, som du skal huske hvis du skal holde jul for din familie, og vi håber at du har kunne finde noget inspiration til den store aften.