Smut på julerejse og hold en anderledes jul
Julen kan være fyldt med stress og de mange gøremål kan for nogle overskygge det hyggelige ved julen.
Hvis du ikke er så glad for de klassiske juletraditioner eller hvis børnene er flyttet hjemmefra, så kan du også holde en anderledes jul.
Du kan f.eks. tage på en julerejse til sydens sol og nyde de perfekte strande og en kølig drink mens resten af Danmark mæsker sig i julemad.
Inviter hele familien med eller rejs alene. Uanset hvad så skal det nok blive hyggeligt hvis du trænger til at prøve noget andet end det sædvanlige i december - og måske især i juledagene.
Hvor skal du rejse hen?
Der er naturligvis rigtig mange muligheder, og rejsedestinationen kommer nok mest an på om du er til varme eller kulde og hvornår du ønsker at rejse.
Hvis rejsen gives som en julegave, så kan du jo sagtens rejse hvor hen du ønsker for at opleve varme og lune strande.
Du kan f.eks. rejse til Sivota i Grækenland, som er kendt som "det Græske Caribien". Her kan du bl.a. opleve sol, strand og masser af sjove aktiviteter, som f.eks. snorkling og vandsport.
Du kan også gå en helt anden vej og opsøge kulde og sne, hvis du elsker jul i eventyrlige rammer og hvis sne er et must juleaften.
Det kunne f.eks. være du skulle holde jul i Sverige på et kombineret jule- og skiophold.
Hvad skal du have med?
Når du tager på julerejse, så gælder det om at pakke fornuftigt. Især hvis du gerne vil tage nogle af de danske traditioner med til udlandet.
Det er nemlig ikke sikkert at du kan købe alt det du skal bruge i udenlandske supermarkeder. Det er helt klart en god ide at lave indkøbssedlen hjemmefra og tjekke om du kan købe det hele der hvor du rejser hen på forhånd - eller købe det vigtigste hjemmefra og medbringe på rejsen.
Måske er det nødvendigt med en køleboks til bilen, hvis du skal rejse langt med madvarer.
Rejser du med fly, så er det altid en fordel med en moderne kuffert, som har god plads, og som er behagelig at trække med og bære på. Skal den gamle kuffert udskiftes, så se udvalget af kufferter lige her.
Andre oplagte ting du skal huske at få med på julerejsen er f.eks.:
- Solcreme - både når du rejser efter kulde og varme.
- Valuta - Evt. udenlandsk valuta.
- GPS - Så du kan finde rundt.
- Oplader til telefoner og andre elektroniske dimser.
- Forsikringer, pas, visum og billetter.
- Medicin
- Toiletartikler
- Tøj - Fodtøj, overtøj, badetøj med mere.
- Solbriller, kasket og evt. soltøj
Vi ønsker dig god rejse og en rigtig glædelig jul!