Sådan holder du en miljøvenlig jul
Selvom december måned er den mest vidunderlige tid på året, kan juletiden også være en stor belastning for miljøet. I julen bliver der nemlig ofte købt meget, smidt en masse mad ud og meget mere.
Det kan måske virke uoverskueligt at minimere sit miljøaftryk i julen, uden at gå ned på hyggen. Men det er skam muligt at skåne miljøet uden at gå kompromis med en fantastisk jul. Læs med her for at finde ud af, hvordan du kan holde en mere miljøvenlig jul.
1. Opdatér dine julelys
Hvis du stadig ikke har investeret i moderne LED-lyskæder til dit hjem og dit juletræ, er det på tide. Ikke alene er en LED-lyskæde langt mere energivenlig end en traditionel lyskæde. Den er også det mest miljøvenlige valg.
Du kan derfor starte med at lave en god investering med en eller flere LED-lyskæder, når du skal pynte op til jul. Du finder et stort udvalg af LED-lyskæder og andet julelys hos Plusled.dk.
2. Vælg et plastikjuletræ
Et grantræ fældet i skoven eller hentet på julemarkedet kan ikke genbruges fra år til år. Det bliver i stedet smidt ud, hvorefter der bliver købt et nyt året efter. For at undgå dette kan du vælge at købe et plastikjuletræ.
Et plastikjuletræ er ikke lig med jul for mange. Men i dag kan du finde et hav af forskellige plastikjuletræer, der nærmest ligner et helt ægte træ. Med den rette pynt kan du derfor stadigvæk få et rigtig flot juletræ, der ikke visner efter en måned eller to.
3. Smid ikke mad ud
Det siges, at omkring 10 procent af årets samlede madspild foregår i juledagene. Det vil altså sige, at der bliver smidt rigtig meget mad ud i juletiden. Det er selvfølgelig ærgerligt, da meget af maden sagtens kan spises.
Du kan prøve at lade være med at tilberede alt for meget mad. Mange har en tendens til at overvurdere hvor meget mad de enkelte kan spise, især i juletiden. Vi vil jo så nødigt gå ned på mad til nogen. Det er dog muligt at lave en mere realistisk udregning af, hvor meget mad hver person cirka kan spise. Er dette ikke muligt, kan du i stedet gemme resterne og spise dem dagen efter. Det er altid lækkert med julemad to dage i træk.
4. Genbrug gavepapir eller brug aviser
I december bliver der brugt utrolig meget gavepapir til at pakke gaver ind. Meget af dette gavepapir bliver smidt ud med det samme, hvilket det slet ikke behøver at blive. Fremfor at smide gavepapiret ud kan du gemme det til næste år og genbruge det.
Hvis du ikke har startet med at gøre dette, kan du i år vælge at bruge aviser eller stof til at pakke dine gaver ind. De fleste har en stak aviser eller noget stof liggende i hjemmet, der fungerer upåklageligt som gavepapir.
5. Køb brugte eller bæredygtige julegaver
Brugte julegaver behøver ikke at være dårlige. I dag kan du finde masser af spændende ting på internettet eller i genbrugsbutikker. En brugt julegave skåner miljøet samtidig med at den også er billigere.
Er du ikke interesseret i at købe brugte julegaver, er der andre alternativer. Du kan eksempelvis vælge at købe bæredygtige julegaver. Det kan være alt lige fra en termokop til genanvendelige kaffekapsler eller noget helt tredje.