3 kreative ideer til personlige julegaver, der vil glæde dine kære

Selvom julen for de fleste er en dejlig tid fyldt med hygge og samvær, kan den for nogle indimellem overskygges af det ubarmhjertige gaveræs, som også hersker i denne sæson.

Hvad skal man købe til hvem, og vil de overhovedet kunne lide gaven? Internettet drukner i forslag, men det kan også blive for generisk. Her får du i stedet tre kreative idéer til personlige julegaver, du kan give til både familie og venner. 

Tøj og accessories med et personligt tryk

Hvis der er noget, som kan personliggøre næsten enhver gave, så er det tryk. Det kan være solbriller med tryk, sweatshirts eller en smart halsedisse. Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Både for, hvad du kan få trykt på, men også selve motivet.

Det kan være, at du gerne vil bruge gaven til at sende en sød hilsen eller måske referere til en intern joke, som I har sammen. Det kan også være et motiv eller billede, som du får trykt på gaven. Uanset hvad du vælger, er du sikker på, at gaven bliver helt unik, og at modtageren altid vil tænke på dig, når de tager gaven i brug.

Giv en oplevelse og giv et fremtidigt minde

Mange gaveguides vil nok foreslå at give oplevelsesgaver. Og det er også en god idé. Især til de modtagere, som hverken mangler eller ønsker sig noget. Men vil du give en personlig gave, skal du nok gå skridtet videre fra den traditionelle biograftur eller brunch for to.

Prøv i stedet at finde oplevelser, som taler til modtagerens interesser. Det kan være at vedkommende er vild med outdoor-aktiviteter, og derfor vil sætte pris på et gavekort til en vildmarksbrunch i Mols Bjerge.

Skal det være endnu mere personligt, kan du kombinere oplevelsen med gaver med tryk fra IGO Profil og desuden overveje selv at planlægge en dag, sammensat præcist efter modtagerens hoved. Tager du selv del i oplevelsen, får I desuden et dejligt minde sammen.

DIY-gaver som gør indtryk

En anden måde at gøre gaven endnu mere personlig og unik er ved at lave den selv. Det lyder måske overvældende, men det behøver det slet ikke at være.

Har du ikke evnerne til selv at snedkerere en julegave derhjemme, findes der i mange større byer i dag både keramik- og smykkecaféer, hvor du kan lave flotte gaver under kyndig vejledning.

Selv hvis du ingen erfaring har, vil du her kunne gå hjem med en flot og ikke mindst personlig julegave, som vil gøre indtryk på modtageren.