3 gode gaver, du kan forære din far i julegave, hvis du er sent ude
Mangler du en gave til din far, og er det ved at være presset med tiden? Så findes der heldigvis en række ‘last minute’-gaver, som han med garanti vil blive glad for. Herunder finder du 3 gode bud på gaver, som du kan købe i sidste øjeblik, men som stadig vil bringe glæde.
Kaffebønner til kaffeelskeren
Hvis din far er som de fleste andre danskere, så drikker han kaffe på daglig basis – og det kan du tage udgangspunkt i, når du skal finde en gave til ham. Du kan få kaffebønner i mange forskellige udgaver, og faktisk er det mere populært end nogensinde før at kværne sine egne kaffebønner, så kaffen bliver lidt mere delikat end den klassiske filterkaffe.
Der er mange muligheder, og selv i de store supermarkeder kan du efterhånden købe kaffebønner, som ikke bare er de klassiske udgaver fra Peter Larsen, Lavazza og de andre store kaffebrands. Derimod er der tale om kaffebønner fra specialristerier fra hele jordkloden, som med garanti vil vække begejstring.
En gavekurv med delikatesser
Er du sent ude, så kan det være svært at købe den helt store gave, da mange af de store forretninger ofte har lukket, udsolgt eller simpelthen ikke kan nå at levere din pakke, inden den store dag. Derfor kan du i stedet sammensætte din egen gavekurv fyldt med lækre delikatesser fra supermarkederne, som du tror, din far vil kunne lide.
Du kan vælge mellem mange forskellige lækkerier, men han vil helt sikkert blive glad for god chokolade, en god vin og andre delikatesser, som han kan forkæle sig selv med, når juletiden er forbi. Det er dog vigtigt, at det ikke bare er en gavekurv, du har købt på den lokale tankstation, hvis den rent faktisk skal bringe glæde.
Et par gode flasker vin
Det er en skrøne, at en vin skal koste meget, før den er god. Du kan sagtens få god vin, der smager fremragende, selvom du er på et begrænset budget. Der er mange muligheder, og et besøg hos den lokale vinhandler vil med garanti bære frugt. Her kan du også få deciderede anbefalinger til god vin, du kan forære din far.