DIY juleborddækning

DIY juleborddækning

Juleand, flæskesteg og risalamande. Vi kender alle de klassiske juleretter, men hvad er det egentlig, der gør julebordet og middagen så magisk? Den gode stemning i familien, den traditionelle mad og ikke mindst den fine julepynt og juleborddækning. Der findes et hav af måder at smykke julebordet på, men med en DIY juleborddækning kan du selv bestemme looket og stemningen juleaften.

Flot dug, foldede servietter og levende lys er blandt klassikerne, når danskerne dækker op til julemiddagen. Men hvorfor ikke overraske familien og pynte bordet med DIY bordpynt? Gå efter et tema – rød/hvide farver, natur eller snehvid eller mix og match, hvad end der falder i din smag.

Der findes ingen opskrift på det perfekte julebord, men med en DIY juleborddækning kan du være sikker på, at julestemningen spreder sig lige så hurtigt som duften fra køkkenet. Læs med her på siden, hvis du har brug for idéer og inspiration til dette års juleborddækning. 

Hvorfor går vi op i juleborddækningen?

Vi bruger lang tid om bordet i december måned. Mange af de hyggeligste og sjoveste julestunder kredser om middagsbordet. Så hvorfor ikke gøre juleaften lidt ekstra magisk med en smuk DIY juleborddækning? Lad det festlige julebord være startskuddet på en fantastisk juleaften! Nyd din juleand til synet af hjemmelavet julepynt, så blomstrer julemagien i dig!

Sug de gode idéer og inspiration til dig – den kan kun få for lidt, når julepynten og DIY juleborddækningen skal matche den gode stemning og lækre julemad juleaften.

Kreative ideer til DIY juleborddækning

Viser 2 ud af 2 resultater

Juleborddækning i Danmarksfarver

Gå all-in på borddækningen juleaften – kast dig ud i de røde/hvide-farver, flettede julehjerter og foldede servietter på en hjemmelavet dækserviet. En flot juleopdækning med hjemmelavet bordpynt i rødt og hvidt er starten på en fantastisk juleaften med glæde, dans og gaver!

Klip julehjerterne med et stansejern, og flet dem på vanlig vis.

Find en nøgen gren i skoven, dér hvor du bor eller hos blomsterhandleren. Pynt den med små kugler i Silk Clay, der trykkes fast på grenen uden lim. Har du lidt ekstra mod på det, kan du også dekorere grenen med nogle flotte perler, glimmer eller andet godt fra det danske vintervildnis.

Fold en lille, rød papæske. Skriv en lille hilsen til hver og én – eller find på en lille julegave, som passer i størrelsen, og put den i æsken, inden du stiller den på kuverten med et flettet hjerte.

Klip dine fine DIY dækservietter af en netbordløber, og læg bestikket i din julestok. Bind en snor med bordkort om sokken – så er du næsten klar til den store julemiddag!

Arranger det hele fint på bordet, og bænk din familie omkring det. Med den hjemmelavede borddækning er der lagt op til en magisk juleaften med godt humør!

Simpel juleborddækning i hvide farver

Foretrækker du at holde julepynten simpel og i enkle farver, f.eks. hvid, sølv og guld, kan det også sagtens lade sig gøre på julebordet! Sug inspirationen og alle de gode idéer til dig – kast dig ud i en DIY juleborddækning med flettede julestjerner på fod, malede træstager og julekogler:

Mal dine lysestager med hvid hobbymaling, hvis du ønsker et diskret julebord, eller match din hjemmelavede julepynt med lysestager i enkle, gyldne farver.

Mal koglerne i hvid, så det ser ud som om, at den hvide jul også er kommet indenfor på spisebordet. Mens lysestagerne tørrer, hælder du glimmer på koglens maling – mere romantisk, simpelt og julet bliver det ikke!

Som supplement til duften fra din julemad, kan du smøre en smule lim på nogle kanelstænger og anis. Drys med glimmer og lad det pynte på julebordet. Idéerne og mulighederne er mange, når der skal pyntes op til jul, men duften af anis og kanel vil helt sikkert sende tankerne tilbage til julemarkeder med gløgg og varme julestunder.

Flet dine stjerne som anvist på pakken, og sæt derefter en metalstang fast til julestjernen. Placer julestjernen på sin fod. Så er den klar til at pynte på julebordet!

Det er kun fantasien, der sætter grænser, når der skal pyntes op til jul. Søg inspiration i skoven eller i de danske stormagasiner – leg med farver og materialer. Pynt julebordet med malede kogler, kastanjer og gran med glimmer og perler. Gør juleborddækningen til et familieprojekt, og få en god start på juleaften! 

Flere ideer til borddækningen til jul

Fandt du ikke den perfekte borddækning til juleaften eller årets julefrokost med familien eller vennerne, så kan du finde yderligere inspiration lige her.

Overvej også at placere mandelgaven på julebordet, som en del af udsmykningen og for vise hvad der senere skal kæmpes om, til maven næsten er ved at briste.